Aktiviteter i Lydlaboratoriet

Luk alle
Åben alle

KULTURCREW

ANSVAR, INFLYDELSE, SAMARBEJDE, SJOV

LydCrew er et unik koncept, som giver elever kompetencer, ansvar og indflydelse, der udvikler dem både som kulturarrangører og som mennesker.

 

OPGAVER OG ROLLER

Et LydCrew i Struer består typisk af 6-12 elever, som i samarbejde med en kontaktlærer står for både forberedelse og afvikling af arrangementer på skolen, på en af kultursinstitutionerne i Struer eller i Struers byrum. Det kan være et teaterstykke, en koncert, en danseforestilling eller noget helt fjerde.

 

Eleverne samarbejder om opgaverne, som kan være som:

  • Værter – Står for kontakten med kunstnere, tager imod kunstnerne, sørger for forplejning og præsenterer dem på scenen.

  • PR-folk – Reklamerer for arrangementet på skolen og intra, interviewer kunstnerne, tager billeder og skriver artikler til lokal avis, skoleblad, hjemmeside mv.

  • Praktiske hjælpere – Tjek på lokaler klar, hjælper med at bære gear ind, opstilling og nedtagning. Står evt. for lys og lydteknik under arrangementet.

  • Arrangører – Har indflydelse på indkøb og udvælgelse af f.eks. teaterstykker eller koncerter til skolen. 

LOKAL OPBAKNING

De lokale kulturinstitutioner i Struer bakker op om LydCrewet og vil gerne invitere børnene indenfor til koncerter, events og arrangementer.

  • Af institutioner der pt er tilmeldt:
    Struer Museum
  • Folkets Hus
  • Gimsinghoved
  • Ungdomsskolen
  • Musikskole
  • Sound Art Lab
  • Lydlaboratoriet

 

HVORFOR LYDCREW

LydCrew på skolen sikrer kulturelle arrangementer og kunstnerne det bedst mulige udgangspunkt for god optræden. LydCrew er gode forbilleder, der med engagement bidrager til, at skolen og byen er både forberedt og forventningsfuld.

På skoler, der allerede har KulturCrew oplever de, at KulturCrew giver mere dialog, sammenhold og ligeværd på tværs af klasser på skolen. Eleverne får mulighed for at lære i et konkret læringsrum, og skolen får en profil med aktive, engagerede elever.

LydCrew i Struer er det som hedder KulturCrew i andre byer. Læs evt mere her: Om KulturCrew

 

SKAL DINE ELEVER VÆRE MED?

Ønsker du at høre mere og eller tilmelde elever, er du velkommen til at kontakte projektleder på LydCrew: Mariea@struer.dk

 

Tilmeld din skoleklasse til Forskningens Døgn og lær en hel masse om STEMMEN
LÆR OM STEMMEN
Den 24. april 2024 har vi inviteret en masse dygtige og virkelig søde stemmeforskere til byen, for at formidle deres forskning i børnehøjde som en del af Forskningens Døgn 2024.
Vi lover det ikke bliver kedeligt!

Fra Aarhus Universitet kommer forskere som arbejder med stemmegenkendelse og vi skal lytte både til unge og ældre og endda dyr, når vi via stemmen skal forsøge at bestemme, hvem det er, vi lytter til.
 
Fra Syddansk Universitet kommer mindst ligeså dygtige forskere og fortæller og holder workshop over emnet: "Brug din stemme". Vi skal lege med VR og igennem virtuelle øvelsesrum blive meget bedre til at tale og præsenterer foran forsamlinger.

Det er både sjovt, udfordrende og meget lærerigt.
BEGGE WORKSHOPS ER FULDT BOOKET, MEN DU ER VELKOMMEN TIL AT SKRIVE DIG PÅ VENTELISTE