Sound Maker Space

Sound Maker Spacet er et sted for man kan opfinde, skabe, undersøge og opdage.


Her kan Struers børn komme og lege med lyd, arbejde med lyd og opfinde ny innovation med lyd.
Her er ikke så mange regler, men et åbent sind og nysgerrighed er gode egenskaber at komme med.

Vi arbejder med digitale teknologier som lasercutter, 3D print, micro:bits og vinylskærer. Vi arbejder dog ligeså gerne med pap, LEGO, ler, tekstil og genbrugsmaterialer. Her er det processen og produktet der er i fokus. Vi skal lære gennem leg om lyden og lydens mange muligheder.

Vi arbejder med moderne designmetoder, hvor der er plads til, at eleverne eksperimenterer og forsøger sig frem, laver fejl og forsøger igen. 
Vores mål er at skabe et sted hvor kreativitet, praksisfaglighed, teknologiforståelse og fællesskab spiller sammen og og giver eleverne lyst til at lege og lærer.

 

Luk alle
Åben alle

En "maker" er en opfindsom person, der elsker at lave ting selv. Begrebet stammer fra The Maker Movement, hvilket er en global subkultur, der har spredt sig fra USA. En bevægelse, som har formået at forene moderne teknologi med traditionelt håndværk.

The Maker Movement har sit udspring i hacker-bevægelsen, hvor man lærer af hinanden fordi alle deler deres kildekoder med andre. Det samme princip gælder i maker-bevægelsen, hvor der er fokus på en kreativ samarbejdskultur.

Alle i et makerspace-værksted er både lærer og elev, og de har alle noget at lære af hinanden.

I Sound Maker Space opfordrer vi derfor til at dele tegninger, programmeringer, prototyper og byggede instrumenter med hinanden i det fælles arbejde med at skabe den bedste og mest innovative lyd.

Forskellige fag og kompetencer inden for alverdens områder i Struer, vil her kunne mødes med ønsket om at udforske og skabe noget nyt og spændende indenfor lyden.

Sound Maker Space er et kreativt træningscenter for både hjernen og hænderne. Her kan børn i Struer træne forskellige færdigheder som lydprogrammering, opbygning af lydlige værker, lydkunstforståelse, 3D-print af f.eks. højtalerbokse og radiohuse samt elektronisk forståelse for at skabe lyd.

I Sound Marker Space vil vi i fremtiden kunne give adgang til faciliteter som 3D-printere, lasercuttere og loddeværktøjer, samt et designstudio mm, hvor fokus vil være på at teste og udvikle lydlige idéer.

I maker space mødes både børn og kunstnere, innovatører og entusiaster for at opfinde og finde ud af sammen. Ikke mindst er Sound Maker Space stedet, hvor børn i Struer kan udfolde sig kreativt og forsøge at opfinde deres egen radio eller podcast.